Pages - Menu

onsdag den 4. juli 2012

New Memories

Jeg nyder dette vejr. Jeg nyder denne ferie. Jeg nyder mit liv! 
Har lige haft fire fantastiske dage, med en skøn tøs der hedder Nana! 

Hun kom i søndags, søndag aften, hvor vi bare slappede af, og brugte aftenen på at se 'Sex & the City'. 
Mandag morgen, vækkede jeg så søde Nana, og fortalte hende at jeg havde en overraskelse til hende. Jeg fik min far til at køre os hen til Klampenborg, til Dyrehaven, og Nana havde stadig ingen idé om hvad min overraskelse var. Men da vi så kom tættere på, og nogle skrig hørtes, fandt hun hurtigt ud af at vi var på vej til forlystelsesparken, Bakken. 
Jeg købte et turbånd til os begge, og vi brugte et par timer på at skrige lungerne ud, grine, nyde solen og spise en lækker is. 
      Senere tog vi i biografen, og så en ny film der hedder "LOL" med Miley Cyrus i hovedrollen. Vi var kun 4 mennesker i biografen, men den var da okay. 
Der er desværre ingen billeder fra på Bakken..

Tirsdag tog vi så i Zoologisk have, i København, i også fantastisk vejr! 
Der blev der taget en masse billeder af de fantastiske søde dyr.

Efter en lang dag i Zoologisk have, tog vi en "slappe af" dag om tirsdagen, og lavede aftensmad om aftenen. Jeg lavede forresten en masse nyt tøj, som jeg måske vil vise her på bloggen. 

Onsdag skulle søde Nana'pigen desværre hjem, så vi tog det stille og roligt, så en film, spiste noget frokost, og jeg fulgte hende så ned til stationen, i det stadig fantastiske sommervejr. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar