Pages - Menu

Om mig

Velkommen til min blog! 
.. Nej, velkommen lyder ikke godt. Det lyder en smule for.. Fint, på en eller anden måde, men samtidigt lyder hej heller ikke passende?

Anyways, jeg er en 16-årig pige, som for et par år siden fik en kærlighed for blogging. Jeg har haft utallige blogs, ingen af dem med nogen speciel stor succes, og jeg har altid endt med enten at slette dem helt, alle indlæggene, eller bare lave en ny blog. 
Jeg har været på en lang rejse af utilfredsheder og små ubetydelige detaljer, men jeg håber at jeg endelig kan forme en blog, som bliver helt min egen, og som jeg ikke ender med at flygte fra.

Akavet-klodsethed kunne have været mit mellemnavn, og stjernestøv ville have passet perfekt til efternavnet. Jeg er helt fortabt i astrologi, og alt hvad der har med horoskoper, stjernetegn og universet at gøre. Drømme har en stor betydning for mig, og jeg tror på at de har en mening, at det man drømmer ikke er tilfældigt, og jeg elsker at analysere mystiske, uhyggelige eller tilbagevendende drømme. Sko og tasker er ikke lige mig. Jeg hader tasker, og jeg finder at et enkelt par sko er nok for mig, men selvfølgelig har jeg en del sko at vælge imellem.

Derudover er jeg meget kreativ, hvilket tydeligt ses på hver væg i mit værelse, samt i nærmest alt hvad jeg laver. Jeg elsker at sidde og lave mine egne ting, dekorere og fantasere. 
Jeg er lidt af en dagdrømmer og en romantiker, som elsker at tage billeder, læse bøger, se gamle Disney klassikere og skrive. Jeg elsker at formulere mig, og de utallige måder man kan formulere sig på.

Det var en lille smule om mig, og det bliver nok rettet et par gange, men det var lige en starter. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar